The child with tension-type headache. Physical factors and interactive interventions

Sammanfattning: Popular Abstract in Danish Børn og især piger med spændingshovedpine (på engelsk tension-type headache,TTH) har en høj forekomst på verdensplan og betyder for børnene en risiko for skolefravær, medicin over forbrug og vedvarende hovedpine. Den viden, der findes om fysiske faktorers sammenhæng med hovedpine, er begrænset, ligesom viden og dokumentation for interventioner er det. Det overordnede mål med denne tese var at undersøge de fysiske faktorer, som har en sammenhæng med hyppig eller kronisk spændingshovedpine hos børn. Endvidere at undersøge aspekter af interaktive interventioner som empowerment i patient uddannelse, for at undersøge hvad og hvordan vi bør planlægge den interdisciplinære hovedpine service for barnet og forældrene set fra et fysioterapeutisk perspektiv. Det første studie undersøgte i et pilotstudie computeranimeret afspændingsterapi med børn 7-13 år og hvordan så unge børn oplevede terapien. Endvidere undersøgte det inklusions procedurer, barnet and forældrenes compliance samt estimerede om et større controlleret studie kunne lade sig gøre. Det andet studie havde til formål at bestemme test-retest repeterbarheden af muskel styrke variabler for nakke og skulder hos raske børn 9-18 år. Endvidere at bestemme test-repeterbarheden af Total Tenderness Score (TTS) og af en sub maksimal cykel ergometer test som estimerede maksimal oxygen optag. Det tredje studie var et case-control studie, som havde til formål at undersøge kombinerede målinger af muskelstyrke i nakke-skulder region, aerobic power, and perikraniel ømhed hos piger 9 til 18 år og sammenhængen med hyppig eller kronisk spændingshovedpine sammenlignet med raske kontroller. Det fjerde studie var et RCT studie, som undersøgte resultaterne af specifik styrketræning af skulderens muskler til sammenligning med samtaler og vejledning med fysioterapeut og sygeplejerske i korte definerede patient uddannelses forløb for piger 9-18 år med TTH. Resultaterne fra studie I viste at et 9 sessioners kursus i computer-animeret afspændingsterapi er en signifikant effektfuld lærings strategi som viste en middel forbedringsprocent på 45% på hovedpinehyppighed og øget krops opmærksomhed. Børnene udtrykte en begyndende forståelse for kroppens mulige reaktioner og lærte sig at deaktivere og regulere disse reaktioner Studiet klargjorde også inklusions procedurer and klinikkens kapacitet med henblik på planlægning af det større studie. Resultaterne fra studie II viste acceptable analyser for repeterbarhed og var dermed et stabilt grundlag for studierne III og IV. De vigtigste fund i studie III var, at piger med TTH er signifikant mere ømme end raske kontroller og ømheden er korreleret med hovedpine frekvensen (r=0.66, p<0.001). Resultaterne viste også en signifikant association mellem reduceret nakke-skulder styrke og hovedpine. Endvidere sås en significant association mellem reduceret estimeret VO2max og hovedpine. I studie IV viste pigernes selv-rapporterede sundhedsrelaterede livskvalitet, at de oplevede vanskeligheder i fysisk sundhed, følelsesmæssig sundhed og skolefunktion. Resultaterne viste en signifikant reduktion af hovedpine-frekvens og varighed af både styrketræning og vejledning uden signifikante forskelle på de to interventioner. I løbet af 22 uger fik 33% af pigerne en hovedpine reduktion på ≥30% and 26% på ≥50%. Begge grupper opnåede efter øvelser og kropsbevidsthed en signifikant reduktion i nakke ekstensions/fleksions ratio. Styrke træningen viste potentiale til at øge både muskelstyrke og oxygen optag. En oplevelse af tidspres og manglende motivation begrænsede patient indtaget og var årsag til frafald. Som konklusion peger resultaterne på, at fysioterapi har en central rolle i hovedpine service i at undervise børnene i strategier, der kan bedre sundhedsrelaterede fysiske faktorer og opmærksomhed på kroppen, reducere hovedpine og dermed også højne livskvalitet. Styrketræning eller afspændings terapi i kombination med interdisciplinær samtale og vejledning vil føre til positive resultater. Da både afspændingsterapi og styrketræning viste signifikante resultater bør brugen af disse interventioner afvejes i et samarbejde mellem fysioterapeut, barn og forældre og vurderes på basis af barnets individuelle behov. Når vi evaluerer resultaterne i forhold til en 'empowering patient education' teorimodel kan vi konkludere, at de interventioner og materialer, som blev anvendt, var relevante og tilpassede børn 7-18 år. Det anbefales at overveje forholdet mellem ugentlig øvelses intensitet og øvelses variation for at holde et stabilt ugentligt træningsvolumen. Motivation for forandring og de barrierer, som den nutidige familie måtte opleve i forhold til at integrere det lærte og ændre vaner for fysisk aktivitet i hverdagen bør undersøges nærmere. Det foreslås, at man med et innovativt sigte reviderer patient uddannelsen og dens organisering, således at den i højere grad er tilpasset den nutidige familie. Denne tese præsenterer de dimensioner af empowerment som er væsentlige i forhold til børn med TTH og deres forældre.