Observation Methods and Imaging Techniques. Assessments of physical exposure in repetitive work with focus on neck and upper extremities

Sammanfattning: Abstract in Danish Observationsmetoder og billeddannelsesteknikker ? vurderinger af den fysiske eksponering i repetitivt arbejde med focus på nakke, skuldre og arme Formålet var at udvikle, etablere og validere observationsmetoder til eksponeringsvurderinger i epidemiologiske undersøgelser af repetitivt arbejde. Et andet formål var at øge kvaliteten af input data til brug i biomekaniske skuldermodeller, ved hjælp af reliabilitets- og validitetsundersøgelser af metoderne Magnetisk Resonans (MRI) og Ultralyds Scanning (US). Det første studie som var et litteraturstudie over eksisterende observationsmetoder viste, at bag-grunden for klassificering af arbejdsstillinger i observationsmetoder for det meste var baseret på praktisk erfaring, men at også videnskabelige kriterier baseret på biomekanik, EMG og i nogen grad epidemiologi udgjorde baggrunden. Det blev foreslået at anvende mere standardiserede observations-metoder i fremtidige studier. I det næste studie blev en videobaseret observationsmetode udviklet til brug for eksponerings-vurderinger i et epidemiologisk follow-up studie i 19 virksomheder af repetitivt arbejde, PRIM studiet (Projekt om forskning og intervention i monotont arbejde). Observationsmetoden indeholdt 43 variabler og omfattede repetitivitet og eksponeringsniveau, medens eksponeringsvarighed blev oplyst gennem et spørgeskema. Baseret på arbejdsopgaverne blev 103 eksponeringsgrupper dannet, og disse viste sig at give tilstrækkelig stor eksponeringskontrast mellem de valgte eksponerings-grupper, samt en tilstrækkelig stor homogenitet indenfor grupperne for de fleste af de undersøgte variabler. Med hensyn til skulderens arbejdsstillinger registreredes store individuelle forskelle inden-for de enkelte grupper samtidig med en begrænset eksponeringskontrast mellem eksponerings-grupperne. I fremtidige studier bør dette problem løses ved enten at kræve individuelle eksponerings-mål og/eller inkludere grupper med større eksponeringskontrast. I tredje og fjerde studie blev data fra PRIM observationsmetoden sammenlignet med direkte målinger. Arbejdsstillinger og bevægelser blev studeret ved processer med bearbejdning af kyllinger ved hjælp af PRIM observationsmetoden, goniometre og inclinometre. Forskelle mellem de to metoders resultater skyldtes fortrinsvis forskellige referencepositioner og målte variabler. Kraftkrav målt ved kraftregistreringer fra en udbenerkniv og EMG modsvarede spidsbelastninger vurderet udfra observationer, hvilket var en variabel i PRIM observationsmetoden. I samme studie blev det fundet at ny teknologi ved kyllingeudbening (maskinel i stedet for manuel udbening) kun havde en marginal effekt på det fysiske belastningsniveau. I det femte og sjette studie blev billeddannelsesteknikker studeret som teknikker til at kvantificere muskelstørrelser og momentarme som inputvariabler i biomekaniske skulder modeller til at kvantificere den interne dosis. MRI målinger af muskelstørrelser og momentarme på rotator cuff musklerne blev vurderet til at have en høj reliabilitet og validitet. Data på muskel volumen, fysiolo-gisk tværsnitsareal og momentarme bidrager nu til databasen af levende raske kvinder i den erhvervs-aktive befolkning. MRI værdier af muskelstørrelser og momentarme blev genfundet i de tilsvarende Ultralyds værdier af m. supraspinatus og m. infraspinatus. Ultralyd kan på denne måde være et validt alternativ til MRI målinger, men yderligere udvikling og validering af Ultralydsteknikken til kvantifi-cering af muskelmål er påkrævet.

  Denna avhandling är EVENTUELLT nedladdningsbar som PDF. Kolla denna länk för att se om den går att ladda ner.